Kunsten ved ridning. tilpasser du hesten eller dig selv?

Kunsten ved ridning. tilpasser du hesten eller dig selv?

september 11, 2018 0 Af ThomasJohnsendressage

Hvad er kunsten ved ridning?

Jeg tror der er forskellige meninger når man stiller det spørgsmål.

Jeg har efter 3 år fundet ud af hvad jeg synes der er kunsten ved ridning for mig.

Tilpasser du købet af en hest efter hvad du har det bedst med? Eller lærer du at ride hesten som den har brug for det?

Hvis man spurgte mig for 5-6 år siden, er jeg ikke sikker på at jeg var helt klar over, hvor meget forskel der kunne være på 2 heste. Jeg havde Feks. en hest der gik et program rimeligt godt selv. For det meste kunne jeg faktisk godt holde styr på hvilke sange der blev spillet under mit ridt, og hvem der så på. Med andre ord, var det ret “nemt” at ride stævner på den. Den gik selv, holdte hovedet på plads selv, og hvis jeg lavede en fejl, kunne den også finde på at rette det selv:-D

Nu har jeg de sidste 4 år redet Risse. Risse er meget anderledes i forhold til Frederic. Han er mere energisk. Han er meget følsom for benene, hænderne og sædet. Og han er helt vildt klog. Risse prøver altid at gøre det rigtige. Det har mange gange resulteret i meget store reaktioner for mine hjælpere, og vi har mange gange haft svært ved at finde rytmen sammen.  Men alt sammen kun fordi han prøver at gøre det rigtige, og jeg ikke var i stand til at hjælpe ham nok.

Hvad gør man i sådan en situation?

sælger man hesten, fordi den tydeligvis ikke passer til min måde at ride på?

Eller tager man muligheden for at lade en helt fantastisk hest lære dig en ny, og forbedret måde at ride på?

Min stædighed valgte at jeg skulle lære at ride ham. Med den følsomhed og finesse, som han havde brug for. Og lige præcis det jeg manglede.

Den 1. ting som har været afgørende for min succes i det her projekt, har været at have træneren der har kunne give mig hvad jeg manglede.  Jeg skulle have en træner, som kunne lære mig at være klogere en min meget kloge hest.  jeg skulle have en træner, som havde tålmodigheden til at påtage en opgave, hvor man næsten starter forfra.

Vejen til at tilpasse sig en hest, som har brug for ridning der er meget modsat af hvad du har lært, er ikke let. Det kræver utroligt meget af rytteren. Det kræver meget støtte. Både fra din træner, men også fra de mennesker omkring dig. Jeg tror ikke det kan tælles på 2 hænder, hvor mange gange jeg har haft lyst til at give op, og købe en hest der var mere ligetil. Men var jeg blevet en bedre rytter af det? Jeg har formået at tilpasse mig selv, og min ridning til en hest med helt fantastiske muligheder. Jeg kan nu sige, at jeg kan ride mange forskellige slags heste.  Det må man godt være stolt af.

Så hvis der er nogen der kæmper med det samme. Vil jeg bare sige, kæmp videre!