Er ridesporten et forfærdeligt sted at være?

Er ridesporten et forfærdeligt sted at være?

oktober 10, 2018 0 Af ThomasJohnsendressage

Min blog var i første omgang et sted hvor jeg kunne beskrive hvordan jeg håndterede at have et job som frisør, samt prøve at skabe en virksomhed i form af min hobby. I jobbet som frisør snakker jeg med rigtig mange forskellige mennesker. Nogle som man ikke har så meget tilfælles med, og andre som måske deler en interesse for hestene som jeg selv gør.

For mig er ridesporten og dressuren specielt noget af det mest fantastiske der findes. Selvom det til tider kan være hårdt og svært arbejde, ser jeg ikke timerne med hestene som “arbejdstimer”. Jeg synes det er absolut fantastisk hvad vi kan lære hestene. Specielt  når man tænker på hvor store og stærke dyr det er, og hvor fine og små hjælpere vi skal lede dem med.  Jeg har så meget kærlighed til sporten og dyrene, og det har jeg altid haft.

Derfor er man også nød til at tage diverse emner op for at beskytte sporten. Jeg hører så tit som frisør, fra mødre, fædre og børn fortælle om hvor forfærdelig det kan være at være på en rideskole. Jeg har også været på en rideskole, og havde samme overbevisning. Jeg troede dog at det kun var “ridefolk”, og dertil forældre som havde den mening, og alle andre som bare synes det var en dejlig sport, med søde ponyer og heste.  Jeg har bare erfaret fra rigtig man mennesker, som ikke har haft noget med heste, og ridesporten at gøre, at ridesporten er et sted hvor snobbede mennesker færdes. Det er et sted hvor ikke kun børn mobber hinanden, men hvor voksne måske er mere rutineret i mobning. Det er et sted hvor misundelse får det værste frem i folk, og hvor politianmeldelser og facebook shitstorms har fået en helt ny mening.  Morale for sine medmenneskers liv og rygte, spiller ingen rolle. Bare så længe de mister alt hvad de ejer.

Man lærer af sine fejl. Hvis man ikke fejler, lærer man ikke noget. Men er vi blevet bange for at fejle? Er vi blevet bange for at blive politianmeldt, eller få et billede lagt på facebook hvis vi, uden at vide det får hesten bøjet for meget? Hopper folk med på vognen for ikke at virke som om de er for mishandling?, selvom de måske inderst inde ikke synes at det var forkert. Eller flytter alle fagfolk og elite/konkurrence ryttere bare væk fra de offentlige rideskoler, til de sikre private steder for at undgå en evt. shitstorm.

Til det kan man spørger sig selv om rideskolerne vil overleve hvis nye børn ikke starter til ridning, fordi forældrene synes at rideskoler er et dårligt sted for børn. Eller fordi alle de private ryttere flytter til private stalde, for at undgå drama og mobning.

Jeg har lige læst i en artikel at de vil prøve at lave Grand prix programmet, eller måden det bliver holdt på om til de store mesterskaber.  Det vil de gøre for at få flere til at starte til ridning, og for at lave noget mere kunstnerisk og personligt ved det.  Jeg synes det er en rigtig god ide at moderniserer ting. Men hvordan skal det skabe fremgang på rideskolerne, hvis børnene stopper med det samme pga. af dårlig miljø?

Jeg vil opfordre folk til at kigge indad, og sikre sig at der ikke bliver skabt unødig drama. Hvis man kigger på den offentlige del af ridesporten kan man se at den lider, og vi har som mennesker i sporten, et ansvar for at beskytte den.

Til det har jeg givet mig selv nogle tips jeg kan leve efter.

  • Jeg ønsker altid held og lykke til mine konkurrenter.
  • Jeg taber og vinder med samme sind. (selvom det er svært ;-D )
  • Jeg takler diverser problemer på en positiv måde
  • Jeg prøver at vise folk hvor fantastisk sporten også kan være.

Jeg håber at det kan inspirere til at vi kan få en mere positiv hverdag med hesten. Vi bruger rigtig man timer med dem, og det skal gerne være alles happy place 😀

/Thomas