Den halve parade. Hvorfor så vigtig?

Den halve parade. Hvorfor så vigtig?

oktober 29, 2018 1 Af ThomasJohnsendressage

Hej.

I dag vil jeg skrive om en af de ting jeg bøvler rigtig meget med at få på plads. Nemlig den halve parade. ?

Hvorfor er den halve parade så vigtig tænker noget måske så? 

Den halve parade er noget af det vigtigste ved ridning. Den giver forskellen på flad og nedad bakke ridning, til samlet og opad bakke tendens.

Men hvorfor er den så, så svær?

Af erfaring har jeg lagt mærke til at den halve parade er meget forskelligt udført, alt efter hvem du spørger. Noget bruger meget hånd, og lidt ben. Andre bruger meget ben, og lidt hånd. Nogen bruger måske mere 50/50. Der er også meget teknik ved den halve parade. Skal vi bruge indvendig ben, og udvendige hånd? Eller skal jeg bruge begge ben, og begge hænder? Igen er det meget hvem du spørger, og nok også hvilken hest man rider.

For mig er den halve parade den rigtige følelse. Man kan sagtens ride rundt og lave 500 halve parader, men hvis hesten ikke reagerer på dine halve parader. Ja så er vi jo lige vidt.

Hvordan fandt jeg så frem til den rigtige følelse? 

Nu har jeg en hest med en masse power. Jeg kan mærke at min halve parade er rigtig udført, når Risse giver hans power i form af løft, i stedet for fart. Men andre ord. Arbejder han effektivt under mig, eller traver han som en kylling?? Risse kan begge dele. Nogen gange vil jeg skulle vente til han giver mig den rigtige følelse. Det er i den del af min ridning hvor jeg har skulle lære mig selv at mærke hvad der sker under mig, i stedet for at fokusere på de ting jeg skal. Så en blanding mellem teknisk kunnen, og hvordan føles det lige nu. I den sammenhæng vil man aldrig skulle glemme energien. For uden energi og fremaddrift, får man ikke en effektiv halv parade, men derimod nogen slappe bagben?

En ting er så at træne halve parader rundt på en 20 m volte, hvor du har masser af tid. En anden er at skulle lave dem effektivt i et program, mellem alle øvelser, hvor du ikke har mere en nogen meter.  Men man skal starte et sted, og med tiden vil man blive bedre til dem, og de vil gøre en verden til forskel i dit program, og din ridning.

Held og lykke med træningen

  1. /Thomas